Historien

Nygårdskvarteret i historisk perspektiv

 

Udstykningen fra Nygaard

Nygårdkvarteret har navn efter Nygaard, gården som området oprindeligt er udstykket fra. Nygårds hovedbygning kan stadigvæk ses på Bjødstrupvej 5.

Udstykningen fra Nygaard fandt sted i begyndelsen af 1920’erne, på samme tid som udstykningen fra de to omkringliggende gårde, Nørregård og Grøndalslund. Udstykningen af de tre gårde hang tæt sammen med Københavns planlagte vejanlæg frem til kommunegrænsen, samt med planerne for Jyllingevej, der siden blev udlagt til boulevard, da man håbede på en sporvognsforbindelse fra Ejby til Vanløse.

I Nygårdkvarteret er der stor forskel på udstykningen af områdets østlige og vestlige del, hvilket kan tilskrives manglende overensstemmelse mellem

spekulanterne, der havde opkøbt gården omkring første verdenskrig og kommunen. En uoverensstemmelse, der også bevirkede, at området blev udstykket over flere omgange.

I udstykningens østlige del ses en ensartet matrikelstruktur med bebyggelser, der følger den samme faste byggelinje. Udstykningens vestlige del er præget af et uensartet bebyggelsesmønster med varierende størrelser af matrikler og et uensartet vejsystem med flere blinde veje. Oprindelig blev den østlige del udlagt som almindelige villagrunde, idet kommunen her havde krævet en samlet vej- og kloakplan.

Den vestlige del blev derefter udstykket i grunde på mindst 1 tønde land, idet sognerådet skulle give byggetilladelse, selv om der ikke fandtes en samlet vej- og kloakplan. Derfor fremstår den vestlige del meget forskellig med mange koteletgrunde og småveje.

 

Grænser og overgange

Nygårdkvarteret afgrænses mod nord af Ejbyvej og mod syd af Lucernevej. Begge er vigtige ankomstveje, der forbinder områdets lokale veje med Tårnvej, der afgrænser området mod øst. Mod vest afgrænses kvarteret af Vestvolden.

Nygårds grundejerforening

Foreningen er oprettet som vejejerlaug i forbindelse med frasalget af udstykningen.

I købekontrakten fastslås det, at køberne er forpligtiget ved sin underskrift at være medlem af et af samtlige købere dannet Vejejerlaug.  'Dette Vejejerlag danner selv sin Administration. Det træffer Bestemmelser mht. til Tidspunktet for Anlæg af midlertidige Slaggeveje, for de endelige Vejes Anlæg, disses Vedligeholdelse, Indlæg af Ledninger af enhver Art og i øvrigt de sædvanlige Administrationsforhold for sådanne Sammenslutninger.'

De første vedtægter for Nygaards Grundejerforening er vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling i august 1922. (I foreningens eje).        

Vejnavne i kvarteret

Ejbyvej: Var oprindelig navnet på den offentlige vej fra Rødovre by til kirken ved Ejby i Glostrup.

Ejbyvænge: Opkaldt efter Ejbyvej

Bjødstrupvej: Navngivet omkring 1925 efter landsbyen Bjødstrup på Aarhus-Grenåvejen i Jylland.

Grønbækvej: Navngivet i 1935 efter landsbyen Grønbæk 10 km nord for Silkeborg.

Grønnemarksvej: Navngivet i 1926. Navnet er konstrueret af grøn og mark, formentlig for at minde om den tid, da udbygningen af den grønne kommune fandt sted. Før 1926 hed vejen Lunddalsvej. Den nordlige del fik i 1935 navnet Lørenskogvej.

Lucernevej:  Navngivet omkring 1925, formentlig for at markere gammel landbrugsjord. Der er ikke fundet noget speciel begrundelse for, at man valgte netop lucerne.

Kamstrupvej: Navngivet omkring 1925 efter Kamstrup, en lille landsby ved Limfjorden ca. 15 km øst for Lemvig.

Kistrupvej: Navngivet 1935 efter landsbyen Kistrup 8 km nord for Viborg.

Knud Anchers Vej:  Navngivet omkring 1925. Navnet stammer fra en tid, hvor navngivningen af veje fandt sted på privat initiativ. En grundejer ønskede at mindes en søn, der omkom som sømand under 1. verdenskrig.

Korsdalvej: Navngivet i 1925 efter gartneriet Korsdal (Ejbyvej 182-184), der i 1918-33 blev drevet af Kirkens Korshær som socialpædagogisk virksomhed.

Ringstrupvej: Navngivet 1935 efter landbyen Ringstrup mellem Herning og Ikast.

Tårnvej: I 1924-27 opførtes Vandtårnet og Grønnevej, der løb fra Ejbyvej til Rødager Allé, fik navnet Tårnvej.

20180121/Mogens Brauer